”Men det er også fedt at have prøvet at blive syet med seks sting, så ved man hvordan dét er,” sagde knægten i morges, så det var jeg åbenbart lykkedes med, at få ham overbevist om. Samt at han kommer til at få det sejeste, ægte sørøver-ar til Halloween. Ikke mindst!
Men det var ikke lige sådan det føltes, da der i går var en far, som jeg kender perifert, der fanger mig, på vej fra omklædningen og ind i selve svømmehallen, og siger at den syv-årige har slået sig slemt…”Du bliver nødt til at komme med herind!” Og så vinker han mig med ind i herreomklædningen.
Jeg havde godt tænkt, at det lød lidt som min dreng, da jeg hørte et barn græde, på vej ned ad trappen.
Og jeg føler mig som en eller anden fake robot, da jeg krammer ham og siger etellerandet semi neutralt: ”Nåh-du-har-slået-dig-slemt-det-var-træls,” selvom jeg godt så det blik den far havde, godt kan se at den flænge er rocker dyb, at han har blodstænk ned ad maven. Som om jeg ikke vil forstå det og samtidig er jeg lidt nødt til ikke at forstå det, fordi jeg godt ved, at jeg synes kødsår er klamme, at jeg skal ned at ligge, når jeg skal have taget en blodprøve eller vaccineres.
På vej til skadestuen med kassecyklen (for SÅ økobevidste og fattige er vi åbenbart) forsøger jeg på en gang at forsikre mig om at han er OK (da jeg freakin’ ikke ved om chok/fald kan udløse nye krampeanfald), ved at snakke om ting på vejen, en park, en kirke, hvad der nu kan lokke sammenhængende sætninger ud af drengen. Forsøger også at tude diskret ind imellem, mit nervesystem synes det er lidt på overarbejde for tiden, men der kommer kun hulk, som ikke er særligt diskrete…
Nu må det sgu godt tage stop. Cut! Nu gider jeg ikke skrive mere om det.
Og alt endte vist godt, hvad kødsår angår…
Drengene nu sendt på efterårsferie hos bedsteforældrene. Og al mor-noia sammen med dem, da ingen jo har godt af at blive pakket ind i vat (siger i hvert fald dem der skriver brochurer om epilepsi og feberkramper, om end med lidt andre ord.)
Så i aften står den på rødvin og ostepops og høj, tysk hiphop og den roman, som jeg prøver at få færdig…
Cheersz…