Jeg brugte denne lørdag på kunstfestivallen Erotikafton.
Mødet mellem kunst og erotik gør noget godt for begge dele.
Mange fine værker, performances og talks.
Og en lidt anden tilgang til emnet, end Art & Porn udstillingen på Charlottenborg et par år tilbage. Der er måske forskel på Danmark og Sverige hvad det angår. På Art & Porn udstillingen husker jeg at gå rundt med følelsen af at publikum var fremmede for det de så. Beskuere frem for deltagere. Opstemte, men underspillede og i nogle tilfælde ubekvemme. Nogle har jo givetvis også dér følt sig på hjemmebane, men så var det ikke noget man reklamerede med. (En udstilling man kan læse mere om her). En stor del af deltagerne på Erotikafton er nok mennesker, der i forvejen har en tilknytning til sexpositive miljøer. Og der var en grundlæggende følelse af at alle var medspillere, havde hinandens rygge, havde noget på spil.
Hvorfor der også var en del ting man ikke skulle fotografere. Det jo er det, der er med erotikken, at det er en verden fuld af tabuer! (Og at denne festivals tilgang til temaet erotik bevægede sig tæt på rigtige mennesker og deres liv med seksualiteten, på godt og ondt).
Tabuer
…var også centralt i talken “In our own words” om sex arbejde, der modsat mange af den slags snakke, som afvikles af akademikere og andre “eksperter” (sagde den eneste akademiker og ekspert, som var inviteret), blev varetaget af Redumbrellasweden, som er en sammenslutning af sexarbejdere, der kæmper for bedre forhold.
Men hvor flere af de deltagende kunne fortælle, at de f.eks. ikke havde fortalt nogle af deres venner, studiekammerater eller forældrene i deres børns skole om deres erhverv.
Om hvordan de alle havde haft ubehagelige møder med politiet. Hvordan den enes mand nu er anklaget for at være hendes alfons, selvom hun varetager jobbet alene og helt frivilligt gennem mange år (denne dame var over 40 år og lignede – ja, bare en helt almindelig, lidt kedelig og kontornusseragtig forælder fra skolen. Og det skriver jeg, fordi det måske vækker billeder. Billedet af “en gammel luder”, som måske er den lavest rangerende titel du kan have som kvinde? Som er noget med en slidthed, lange negle og læbestift og svingende hofter på en eller anden overdone måde. Det var ikke tilfældet her!).
Til spørgsmålet om, om det ikke gav moralske skrupler, at være den der måske ødelægger et ægteskab, når man leverer en ydelse til en gift mand, svarede en af paneldeltagerne, at der jo ellers bare ville være en anden der gjorde det. Og at det som oftest faktisk var en tjeneste hun gjorde konen, da det jævnt hen var ret dårlig sex.
Det var en lang snak, med mange komplekse problematikker. F.eks. at en stor del af dem der kalder sig feminister, er imod sexindustrien og forsøger at forbyde den. Samtidig med at det netop er forbud, der gør sexarbejde til det måske mest udsatte erhverv. Og at størstedelen af de mennesker der leverer ydelser indenfor denne industri er mennesker der identificerer sig med det feminine køn, i en eller anden form.
Til spørgsmålet om hvad det er arbejde med sex havde betydet for dem, svarede alle i panelet, at det havde gjort dem mere robuste. Som om det er godt. Og det er jo fint nok, men mit hjerte brister alligevel en lille smule. Ikke fordi det er synd for dem, at de er ofre. Vi er jo alle sammen ofre for en kultur, hvor seksualiteten er helt central og samtidig presset ud i et hjørne. Men det er en anden og længere snak.
Kvinden på billedet her er Natalia Portnoy, som er kunstner og sexarbejder i den alternative/indie pornoindustri.
Den alternative pornoindustri, som der også var filmvisninger fra. Hvor den grundlæggende tilgang er etisk, feministisk og queer. Hvor der er humor og ironi. Hvor folk har almindelige kroppe. Ler og har det sjovt under akten. Og gør ting for hinanden, hvor alle virker til at nyde det, også sådan noget som fist fucking! Og hvor en film på en gang kan rumme både smerten og lysten på en helt anden måde end i den gængse tilgange til porno. Som i den danskproducerede “Ei blot til lyst” fra Bedside Productions, hvor en queer fyr fortælle om den vold han udsættes for, samtidig med at man følger ham ind i den hemmelige hule, hvor maskulin seksualitet fremstilles blid og poetisk og superæstetisk.
Natalia Portnoy deltog med en fin film og billeder fra hendes arbejdsmiljø. Hvor hun talte om miljøet, at det er blødt og at de både er kollegaer og gode venner. Om de magtdynamikker der opstår, som hun forsøger at disrupte, ved f.eks. at udstyre skuespillerkollegaerne med et kamera på de billeder hun tager af dem. Om at hun donerer indtægten fra nogle af billederne til modellen, hvis hun ved at vedkommende virkelig er dårligt stillet økonomisk.
Miss Poppycox lavede en fin, sjov og rørende teater/performance om hendes Slut manifest, datingkultur og hvor meget man udsættes for som seksuelt aktiv teenager – og siden kvinde.
The Uncanny Valley af Angela Woii, der også går under navnet Sextileart var en fantastisk sanseoplevelse, både visuelt og – ja man måtte røre og i de fleste af de fine yonier var der små sedler, som publikum havde skrevet, med gode råd og oplevelser omkring sex.
Mange ting, mennesker, tilgange og værker, også mere end jeg lige kan nå at dække her, men en dejlig dag og super inspiration der bæres videre!