På biblioteket forleden står jeg og stener bøger. Mærker godt, at der lugter lidt af sved, ikke sådan klamt, bare lidt kraftigere end man gennemsnitligt lugter, her i det kolde nord. Der er tit nogle lidt forhutlede typer, så tænker ikke mere over det.
Bevæger mig videre langs med reolen, næsen i bøgerne og står pludselig meget tæt på, hvad jeg tolker som en statue. Tænker: “Det er da lidt stenet at de har placeret en statue her?” Før jeg fatter, at jeg står og kigger, med nok 15 cm’s afstand, på en sort, formentlig hjemløs, fyr.
Han sidder og sover i vindueskarmen, poserende som Rodins ‘Grubleren’. Han ser stærk ud, men jo også sårbar, med kun en sort affaldssæk som bagage. Ville så gerne have kunnet gøre noget, om ikke andet have haft mod til at invitere ham hjem til et bad, en lur og en mad. Ikke bare lade ham passere, som en af vores samfunds usynlige eksistenser.
I morges sendte jeg en klapvogn med en dame til Sjælsmark. Takkede og roste hende for indsatsen. Hun sagde at det var lidt i perioder. At det var hårdt, fordi der altid var flere, der havde brug for mere…
Nu er jeg netop kommet hjem fra Richard Mosse udstilling. Som kan anbefales. Han filmer og fotograferer bl.a. flygningelejre og benytter et militært, termografisk overvågningskamera, som giver nogle ret heftige billeder. En kamerateknologi skabt til at overvåge flygtningestrømme i forbindelse med masseimmigrationskrisen.
Der er også et billede fra Tempelhof i Berlin. Var der sidste år og det føles meget bizart og lidt for meget som en zoologisk have, at flygtningelejren ligger der, midt i parken, hvor folk chiller og griller og lige op ad en cirkusskole. Og de kan kigge ud og vi kan kigge ind, men i adskilte verdener og det er rigtig meget dem og os…
