Måtte lige gense denne åbning, i forbindelse med research til den bog jeg skriver på…
På en eller anden måde lidt heftigt, hvordan ting optræder anderledes i dag, i lyset af MeToo og af at massenedskydninger er blevet mere almindelige, end det var i ’94, hvor den kom ud.
Dengang syntes jeg, at den, ud over at det rent filmteknisk var et spændende brud med konventionerne, var en supercool samfundskritik.
Det er den jo stadig, men nu gør det lidt mere naller at se på…(maybe I just grew older?)
Samtidig med, at vi jo nok er et par stykker, der har haft lyst til at lave sådan et Mallory-move, på en eller anden tosse, på en eller anden bar, en eller anden gang…
